Tidlig tilbagetrækning i Danmark: hvad efterløn, seniorpension og tidlig pension faktisk dækker

De fleste, der drømmer om at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, opdager hurtigt, at drømmen ikke handler om formue. Den handler om hvordan man dækker årene mellem sidste arbejdsdag og den første folkepensionsudbetaling.

I Danmark har vi tre offentlige ordninger, der kan hjælpe: efterløn, seniorpension og tidlig pension (populært kaldet Arne-pension). De er ofte kilde til betydelig forvirring, delvis fordi de har været under forandring, delvis fordi reglerne interagerer med indkomst, opsparing og folkepensionsalder på måder, der ikke er intuitive.

Hvad efterløn er, kort

Efterløn er en overførselsindkomst, du kan modtage i op til tre år før din folkepensionsalder. Efterlønsalderen er 64 år i 2026. For at være berettiget skal du have været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år, hvor særlige regler gælder for personer født før 1978.

Beløbet er skattepligtigt. Ifølge Ældre Sagens 2026-oversigt kan en fuldtidsforsikret modtage op til cirka 22.041 kroner om måneden før skat. Arbejdsindkomst modregnes typisk time for time, og private pensioner giver også modregning uanset om de udbetales eller ej. Du kan beregne modregningen på borger.dk.

For mange giver efterløn en tryghed i årene op til folkepension, men det er sjældent et beløb, der alene finansierer et pænt liv. Det er en delvis bro, ikke en fuld dækning.

Hvad seniorpension er, kort

Seniorpension er en offentlig ydelse for personer, der har op til seks år tilbage til folkepensionsalderen, som har haft en langvarig arbejdstilknytning, typisk 20 til 25 år, og som har en varigt nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen i deres seneste erhverv.

Ordningen er tiltænkt personer, der reelt ikke længere kan arbejde, ikke som et generelt tilbagetrækningsredskab. Seniorpension er ikke en frivillig ordning, og du skal søge og få godkendt din nedsatte arbejdsevne.

For dem, der opfylder kriterierne, kan seniorpension være en betydelig og relativt stabil indtægt frem til folkepension. Ifølge Ældre Sagens 2026-satser kan en enlig modtage cirka 22.053 kroner før skat om måneden, og en gift eller samlevende cirka 18.745 kroner. Ordningen er ikke tænkt som en planlægningsmulighed for alle, der ønsker at stoppe tidligt.

Hvad tidlig pension (Arne-pension) er, kort

Tidlig pension er den nyeste af de tre ordninger. Den giver op til tre års tidligere tilbagetrækning for personer, der har haft et langt arbejdsliv. Ancienniteten måles ved en bestemt alder, der afhænger af dit fødselsår. Ifølge borger.dk og Ældre Sagens 2026-oversigt måles den ved 61 år for personer født før 1964, ved 62 år for personer født 1964 til 1968, og ved 63 år for personer født i 1969 eller senere. Slå din egen målealder op, før du sammenligner tal.

Kravet til antal år på arbejdsmarkedet afhænger også af fødselsår. For årgangene før 1969 er kravet 42 år for et års tidlig pension, 43 år for to år, og 44 år for tre år. For årgang 1969 til 1970 er kravet forhøjet til 44, 45 og 46 år, og for senere årgange stiger det yderligere. Barsel og perioder med visse ydelser kan tælle med efter særlige regler. Tjek de nøjagtige tal på borger.dk eller hos din a-kasse.

Det maksimale beløb er 15.650 kroner om måneden før skat i 2026, altså 187.800 kroner om året. Beløbet er det samme for enlige og par. Du må tjene op til 28.300 kroner om året uden modregning, og indkomst over denne grænse reducerer ydelsen med 64 procent. Livsvarig pension modregnes med 80 procent af den forventede årlige udbetaling over et fribeløb på 118.100 kroner, mens ratepension og andre ordninger modregnes med 5 procent af depotet.

Efterløn administreres af din a-kasse, som du søger igennem, mens tidlig pension søges via Udbetaling Danmark og borger.dk. De to ordninger er adskilte og har hver deres regler for modregning.

De år, ordningerne ikke dækker

Selv med efterløn ligger der ofte år mellem det tidspunkt, du gerne vil stoppe, og det tidspunkt, hvor efterløn og folkepension kan dække. Hvis du gerne vil stoppe ved 60, og din folkepension først starter ved 68, er det otte år. Efterløn kan tidligst starte tre år før folkepensionsalderen, altså ved 65. Så du har fem år, hvor din opsparing skal dække alt.

De fleste tidlige tilbagetrækningsplaner falder på broen, ikke på destinationen.

Sådan regner du dine broår

Første skridt er at kende din folkepensionsalder. Den afhænger af dit fødselsår, og den fremgår af borger.dk og star.dk. For personer født mellem 1955 og 1962 er folkepensionsalderen 67 år, for personer født 1963 til 1966 er den 68 år, for personer født 1967 til 1970 er den 69 år, og for personer født i 1971 eller senere er den 70 år.

Andet skridt er at afklare, om du er berettiget til efterløn, seniorpension eller tidlig pension. Efterløn kræver mindst 30 års indbetaling til efterlønsordningen. Seniorpension kræver godkendt varigt nedsat arbejdsevne. Tidlig pension kræver et langt arbejdsliv på 43, 44 eller 45 år, målt ved den relevante alder for dit fødselsår.

Tredje skridt er at regne, hvor mange år din opsparing skal dække alene, uden nogen offentlig ydelse. Det er dit egentlige brotal.

For hvert af de år skal du kunne trække et beløb, der svarer til dit ønskede forbrug, minus eventuel indkomst fra deltidsarbejde. Det beløb, med et rimeligt afkast, giver dig kravet til hvad du skal have i fri opsparing og aldersopsparing, når du stopper.

Rækkefølgerisiko rammer hårdest i broårene

Broårene er de mest risikable, fordi du både trækker meget og har meget lidt tilbage af arbejdslivets buffer. Et dårligt aktiemarked i det første broår kan betyde, at du enten skal genindtræde på arbejdsmarkedet, eller acceptere et lavere forbrug resten af pensionen.

Det er derfor mange planlæggere anbefaler at holde broårenes forbrug i mere sikre aktiver. Ikke fordi obligationer er bedre end aktier over lang sigt, men fordi de fjerner tvangen til at sælge aktier i et dårligt marked.

Hvad du kan gøre nu

• Slå din folkepensionsalder op efter fødselsår på borger.dk eller star.dk.
• Undersøg hos din a-kasse, om du er berettiget til efterløn.
• Overvej seriøst, om din arbejdsevne kunne kvalificere til seniorpension.
• Tjek hos din a-kasse, om du har nok år på arbejdsmarkedet til tidlig pension.
• Regn dine broår som årene fra ønsket stop til første offentlige indtægt.
• Reserver mindst broårenes forbrug i sikre aktiver.
• Test din plan med et dårligt marked det første år, ikke bare med gennemsnittet.

Tidlig tilbagetrækning i Danmark er muligt for flere end folk tror. Men det kræver, at broen er tegnet, ikke bare målet.

Den største misforståelse er, at tidlig tilbagetrækning handler om at have "nok". Det handler mindre om totalen og mere om, hvordan pengene er fordelt. En pot på 3 millioner kroner, med de rigtige rammer omkring, rækker længere end 4 millioner kroner uden en plan for broårene.