Sådan læser du din pensionsberegning uden at få hovedpine

De fleste åbner en pensionsberegning, kigger på det store tal i midten, og lukker regnearket igen. Enten med lettelse, eller med en klump i maven. Ingen af delene fører til en bedre plan.

En pensionsberegning er ikke en spådom. Det er et regnestykke, der viser, hvad der sker, hvis en række antagelser holder. Din opgave er ikke at tro på tallet. Din opgave er at forstå, hvor det kommer fra.

Der er ikke ét tal. Der er fem.

De fleste danske beregninger fremhæver ét resultat. Ofte er det den forventede årlige udbetaling i pension, eller den samlede formue på et bestemt tidspunkt. Det tal er sjældent forkert, men det er heller ikke tilstrækkeligt.

De fem tal, du bør kende, før du vurderer resultatet:

• Startformuen. Hvad du har lige nu i ratepension, livrente, aldersopsparing og fri opsparing.
• Det årlige forbrug. Hvad du forventer at bruge om året, i dagens kroner.
• Forventet nominelt afkast. Hvor meget dine investeringer vokser om året, før inflation trækkes fra.
• Inflation. Hvor meget kronens købekraft falder om året.
• Sandsynligheden for at pengene holder. Ikke om, men hvor sandsynligt.

Hvis du kan svare på de fem, kan du læse enhver pensionsberegning. Ikke bare vores.

Se på antagelserne først, ikke resultatet

Det mest ærlige man kan gøre med en beregning, er at læse antagelserne før man læser resultatet. Rækkefølgen betyder noget, fordi et flot resultat sjældent overrasker den, der har set antagelserne.

Kig efter det forventede nominelle afkast. Er det 7 procent om året? 6? 5? For et beløb, der står urørt i 25 år, giver 7 procent cirka 60 procent mere end 5 procent før omkostninger og skat. Det er ikke en detalje.

Kig efter inflationen. Bruger beregningen 2 procent? 2,5? Den historiske gennemsnitlige inflation i Danmark ligger omkring 2 procent, men de sidste fem år har vist, at kortere perioder kan være meget højere.

Kig efter levealderen. Bruger beregningen 85 år? 90? 95? En 65-årig dansk kvinde har i dag en forventet restlevetid på lidt over 20 år, men en tredjedel af årgangen lever længere end 90.

Antagelserne er beregningen. Resultatet er bare konsekvensen.

Hvad "sandsynligt" faktisk betyder

Nogle beregninger viser dig ét resultat: "Din formue holder til du er 92 år." Det lyder præcist. Det er det ikke. Det er én mulig fremtid ud af mange.

Bedre beregninger viser dig et sandsynlighedstal: 92 procents sandsynlighed for at pengene holder resten af dit liv, baseret på 500 mulige markedsforløb. Den slags beregning kaldes teknisk Monte Carlo, men det tekniske navn er mindre vigtigt end den underliggende idé.

Ideen er, at fremtiden ikke er ét scenarie. Den er mange. Nogle af dem er gunstige, nogle er hårde. Ved at simulere hundredvis af mulige forløb får du et billede af, hvor robust din plan er, ikke bare hvad der sker i det gennemsnitlige tilfælde.

92 procent er ikke en garanti. Det betyder, at i 8 ud af 100 forløb kunne du løbe tør. Om det er acceptabelt afhænger af dig, ikke af beregningen.

Et konkret eksempel

Lad os tage en gennemsnitlig situation. Du er 55 år, har samlet 2 millioner kroner i ratepension og aldersopsparing, forventer et årligt forbrug på 360.000 kroner i pension, og går på folkepension ved 68.

En beregning kan vise dig: 78 procents sandsynlighed for, at din opsparing supplerer folkepensionen frem til du er 92, ved 6 procents nominelt afkast og 2 procents inflation.

Det tal alene siger ikke meget. Men når du sænker det forventede afkast til 5 procent, falder sandsynligheden til 62 procent. Når du samtidig hæver dit forbrug med 2.000 kroner om måneden, falder den til 44 procent. Når du derefter forlænger horisonten til 95, falder den til 31 procent.

Ingen af de ændringer er urealistiske. De er hverdagen for enhver plan. Pointen med at teste dem er ikke at blive nervøs. Det er at finde ud af, hvilke justeringer du eventuelt skal være klar til, hvis virkeligheden ikke bliver præcis som antaget.

To spørgsmål, du altid bør stille

Når du har læst beregningen, så prøv at ændre to ting, én ad gangen. Det er ofte her, du opdager, hvor følsom planen er.

Første spørgsmål: hvad hvis afkastet bliver 2 procentpoint lavere end antaget? Ikke fordi det sker, men fordi det kunne. Hvis planen kun holder ved 7 procent, men falder fra hinanden ved 5 procent, er det ikke en robust plan. Det er en optimistisk plan.

Andet spørgsmål: hvad hvis jeg lever fem år længere end forventet? Middellevetiden er et gennemsnit. En betydelig del af befolkningen lever længere, og derfor bør planen også testes mod en højere alder. En plan, der lige akkurat rækker til 85, er ikke en plan. Det er en tidsindstillet bekymring.

Hvis begge spørgsmål bliver besvaret med "så holder den stadig", har du en robust plan. Hvis et af dem gør dig utryg, ved du hvor din opmærksomhed skal ligge, og hvor du eventuelt kan justere før det bliver et problem.

Roen kommer, når du forstår regnestykket

Formålet med en pensionsberegning er ikke at give dig et svar, men at gøre dig i stand til at stille bedre spørgsmål. Når du kan pege på antagelserne og forklare, hvor tallet kommer fra, holder du op med at gætte, og du begynder at planlægge.

Det er der, roen kommer fra. Ikke fra et højt tal, men fra et gennemsigtigt tal.